23948sdkhjf

Slagterbutikker lukker på stribe

Flere kvarterer i København må undvære en traditionel slagterbutik.

Nye madvaner, stigningen i folks kødfrie dage, truslen fra nethandel og supermarkeder.

Der er mange forklaringer på, hvorfor slagterbranchen har det svært lige nu.

Det skriver Politiken lørdag. 

I hele landet lukker slagterbutikker nu med betydelig større hast, end der åbner nye. I 2017 og 2018 er der forsvundet 46 butikker, mens der er åbnet 20 butikker. 

Selv en berømmet ’madby’ som København kan ikke holde liv i sine traditionelle slagterbutikker:

Der er stadig to håndfulde slagtere rundt omkring i byen, men på Nørrebro forsvandt den sidste traditionelle slagterbutik 31. juli i en bydel, hvor oplandet er 79.900 mennesker (der er dog stadig mange halalslagtere), og heller ikke Vesterbro eller Valby har længere en slagterbutik.

I Sydhavnen holder en enkelt slagter udviklingen stangen:

- Vi klarer os med mad ud af huset og smørrebrød, men vi sælger ikke så mange slagtervarer mere, siger slagtermester Michael Christesen, Sydhavnsslagteren, til Politiken. 

Fagets organisation, Fødevaredanmark, holdt onsdag møde om situationen: 

- Vi kan ikke reetablere de 86 slagterbutikker, der er lukket de sidste fem år, men vi kan fastholde dem, vi har. Du skal vide, at jeg er optimist, siger formand Leif Lausten til Politiken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094