23948sdkhjf

Nu åbner Irma i Illum

- Irma skal være det foretrukne madhus for idealisterne og madelskerne - og de findes først og fremmest i København, siger direktør.

Nu bliver det igen muligt at lægge Irmas kvalitetsvarer i kurven i hjertet af København K.

30. august kl. 10.00 åbner Irma nemlig dørene til en spritny butik i underetagen hos stormagasinet Illum.

Dermed opfylder kæden et ønske fra mange kunder i city om at vende tilbage til Illum, hvor man var indtil for to år siden, fortæller Coop i en pressemeddelelse. 

Og placeringen er ikke tilfældig, forklarer Irmas direktør, Søren Steffensen. 

- Irma skal være noget særligt, og vi tror ikke på, at vi kan være noget særligt for alle. Derfor har vi valgt at koncentrere os om de kunder, der går op i økologi, dyrevelfærd, plantebaserede fødevarer og madglæde i det hele taget, siger Søren Steffensen.

- Det er kunder, der primært findes i Storkøbenhavn, i Nordsjælland og i andre storbyer. Og derfor koncentrerer vi kræfterne her. Irma skal være det foretrukne madhus for idealisterne og madelskerne, tilføjer han. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156