23948sdkhjf

Aubos stifter vil gøre som Mærsk McKinney

Jens B. Bertelsen fylder 70 år, og han har absolut ingen planer om at skrue ned

Aubos hovedkontoret ligger i dag på Vævervej i Aulum, og køkkenvirksomheden har i dag 80 ansatte. En helt anden størrelse, en da Jens B. Bertelsen i 1985 startede det hele sammen med hustruen Grethe. Dengang lejede de sig ind i en lagerhal hos en vognmand i Viborg. To år efter stod firmaets første egen hal på 1.000 kvadratmeter klar i Aulum, og når den nyeste tilbygning står klar senere i år råder firmaet over 14.000 kvadratmeter. Det skriver Herning Folkeblad. 

I dag, tirsdag den 28. august 2018, fylder Jens B. Bertelsen så 70 år. Han er hovedaktionær og bestyrelsesformand, og selvom Torben B. Andersen blev ansat som administrerende direktør i 2009 har Jens B. Bertelsen stadig ansvaret for produktudvikling og indkøb i firmaet. 

I fællesskab har de to styret gennem nogle fremgangsrige år. Specielt i Norge er køkkenfirmaet vokset, og det norske marked står nu for hele 65 procent af omsætningen. 

Trods den runde fødselsdag har Aubo-stifteren ingen planer om at tappe ned. Han vil i stedet gøre som en af dansk erhvervslivs giganter. 

- Jeg forventer at blive her lige så længe, som Mærsk McKinney blev på broen. Han var 92, da han gik af, siger Jens B. Bertelsen til Herning Folkeblad uddyber: 

-Der er ikke lagt nogen som helst planer, så det ser vi til. Så længe helbreddet og lysten er til det, så er det fuld skrue. Men at tro at man kan gå ned på deltid, det tror jeg ikke en skid på. Enten er man der, eller også er man der ikke. 

Går det som Jens B. Berthelsen ønsker overtager hans to døtre på et tidspunkt hans aktieposter i firmaet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09