23948sdkhjf

Halifax Burgers åbner sin 11. restaurant på 11 år

Den nyåbnede Halifax Burgers i Roskilde markerer en milepæl i Halifax Burgers’ historie

Efter tre års tilløb og søgen efter det helt rigtige sted samt en lang, varm sommer i ombygningens tegn, har Halifax Burgers nu slået døren op for de første gæster i kædens nye restaurant i Roskilde.

Restauranten er den 11. restaurant på blot 11 år siden åbningen af den allerførste i Frederiksborggade, København, tilbage i august 2007. Således markerer Halifax Burgers sin 11-års fødselsdag ved at fejre endnu en restaurantåbning.

Det er den anden restaurant, som Halifax Burgers åbner i 2018. Tidligere i år fik Køge også sin egen Halifax Burgers, og fire af kædens restauranter ligger nu uden for København.

Halifax Burgers har længe haft en særlig tilknytning til netop Roskilde. De seneste tre år i streg har Halifax Burgers været at finde på Roskilde Festivalen.

– Da vi drog på Roskilde Festival første gang, havde vi endnu kun restauranter i Københavnsområdet. Men vores burgere gik som varmt brød, og dét bekræftede os i, at der var grobund for at ekspandere uden for Københavns volde, fortæller Ulrich Bøving Dehler, medejer og administrerende direktør i Halifax Burgers.

Rekorder i Roskilde
– Roskilde har en umættelig appetit på Halifaxburgere. Tirsdag på dette års festival langede vi en burger ud over disken hvert syvende sekund fra klokken 8.00 om morgenen til klokken 3.00 om natten. Men selv om det går stærkt, er det altafgørende for os altid at leve op til den høje standard, vi har sat for os selv, hvad enten vores burgere spises i en af vores restauranter eller på festival.

Helt så mange burgere er der dog endnu ikke blevet sat til livs under den nye restaurants første åbningsuge i Roskilde, der både har takeaway og plads til 120 spisende gæster indenfor samt 30 udenfor. Men den nye Roskilderestaurant har allerede sat ny rekord for Halifax Burgers.

- Vi er kommet flyvende fra start i Roskilde. Byen har taget så fantastisk godt imod os, at det er helt overvældende. Allerede på vores fem første åbningsdage har vi serveret over 1.700 burgere. De 1.300 er nydt inhouse hos os i restauranten, men hver fjerde burger er faktisk blevet hentet og taget med hjem som takeaway. Det er rekordmange for en nyåbnet Halifax, fortæller Ulrich Bøving Dehler.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078