23948sdkhjf

Lidl lancerer app med digital kundeklub

Lidls nye app følger den digitale trend i detailbranchen, siger detailekspert Dorte Wimmer.

Lidl lancerer nu den gratis app Lidl Plus. 

App'en er en digital kundeklub, og med den ønsker Lidl at imødekomme kundernes individuelle behov – uden at skulle tilføje endnu et plastik-kundekort til samlingen.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse. 

App’en er gratis, og kan bruges af alle med en smartphone.

- Vi ønsker at være frontløberne indenfor dansk discount, og Lidl Plus er en vigtig del af vores digitale ambitioner for fremtiden. I de kommende år vil vi udvikle og tilføje yderligere services for at højne vores serviceniveau og styrke indkøbsoplevelsen for vores kunder, udtaler administrerende direktør for Lidl, Dirk Fust.

Én app – mange fordele

Udover basisfunktioner som „Find din butik“, åbningstider og digitale tilbudsaviser får Lidl Plus-brugerne adgang til  tilbud, herunder for eksempel værdikuponer med ekstra besparelser på populære varer og forskellige medlemstilbud på Lidls produkter.

Ved hvert indkøb modtager Lidl Plus-kunder derudover et digitalt skrabelod, hvor man har chancen for at vinde værdien af sit sidste indkøb (gælder ved køb for max. 500 kr.).

Tilbuddene indløses direkte ved kassen, hvorefter kunden kan se sit indkøb på den digitale kassebon i app´en, som samler alle kundens tidligere indkøb på en overskuelig

Digital udvikling i dagligvarebranchen

Med Lidl Plus sætter Lidl sit aftryk på udviklingen indenfor detailbranchen, som peger mod endnu flere digitale snitflader mellem virksomhederne og deres kunder i fremtiden:

- Detailkæderne har for alvor fået øjnene op for mulighederne ved at tilføje digitale platforme til deres interaktion med kunderne - og det giver god mening, fordi de sociale medier og kunde-apps, har potentiallet til at skabe et endnu tættere bånd til kunderne, fortæller retail- og forbrugerekspert fra Retail Institute Scandinavia, Dorte Wimmer.

- De danske forbrugere er i dag, også digitalt, meget kvalitetsbevidste, og tendensen går mod, at de primært benytter sig af få foretrukne apps. Nye apps skal have stor relevans for kunden og tilføje en værdi til deres hverdag, før de bider sig fast. Lykkedes dette, er sandsynligheden dog også tilsvarende større for, at hun vælger den ønskede butik, næste gang hun handler, siger Dorte Wimmer og tilføjer:

- Branchen er i rivende udvikling på det digitale område, og det bliver spændende at følge, hvem der bedst formår at skabe de bedste tiltag online og konvertere successen til salg online eller i butikker, siger hun. 

Som en del af lanceringen af Lidl Plus har alle Lidl Plus medlemmer mulighed for at vinde gavekort til Lidl.

Der er præmier for i alt 150.000 kr. Konkurrencen starter torsdag d. 16. august og slutter torsdag d. 20. september, hvor hovedpræmien, et gavekort på 100.000 kr., uddeles til én heldig vinder. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093