Ny Rema 1000 åbnet ved Roskilde
Torsdag morgen åbnede Rema 1000 i Kirke Hyllinge ved Roskilde. Det skriver Dagbladet Roskilde.
Borgmester Carsten Rasmussen klippede snoren i fællesskab med regionschef Tony Nielsen og købmand Flemming Braasch.
- Rema 1000 kan blive en gevinst for Kirke Hyllinge. Vi har en udmærket Meny og slagter, men byen bliver mere attraktiv at bo og handle i, når man kan handle flere steder, sagde borgmester Carsten Rasmussen til avisen.
Butikken ligger på Elverdamsvej.