23948sdkhjf

Lars Larsen pønser på kinesisk comeback

Selvom det fejlslagne indtog i Kina har kostet et tocifret millionbeløb er Jysk-stifteren klar til at vende tilbage til det enorme marked

Jysk har netop trukket stikket på Kina-satsningen, der har stået på i adskillige år.

Målet var 500 butikker i Kina, da Jysk i 2010 åbnede kontor i det store land. Det blev dog kun til 13 butikker, inden Jysk tidligere på året meldt ud, at man dropper Kina-eventyret. Butikkerne vil blive lukket ned over de næste år.

I kroner og ører har forsøget i Kina med Lars Larsens ord kostet ”et pænt stort tocifret millionbeløb”. Det skriver Børsen.

Kan blive i morgen med den rigtige partner
Økonomien afskrækker dog ikke den drevne købmand fra at gøre et nyt forsøg, hvis den rigtige mulighed byder sig.

I Vietnam og Indonesien har Jysk-kæden succes med et franchisekoncept og lokale partnere, en mulig vej for et Kina-omeback:

- Det har de åbenbart mere forstand på, end vi bønder fra Jylland har. Det er nok den vej, man skal gå, hvis man skal prøve igen i Kina. Det kan være, at der går ti år. Men hvis vi finder en dygtig samarbejdspartner, så kan det jo være, at det er om fem år eller i morgen, siger Lars Larsen til Børsen. 

I sin tid var udgangspunktet for Jysks kinesiske satsning, at selskabet selv skulle stå for opbygningen af sit kinesiske butiksnetværk. Sidenhen blev idéen om en partnerskabsaftale med et kinesisk selskab luftet, men aldrig ført ud i livet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093