23948sdkhjf

Se tallene: 11. år med underskud i Daells Bolighus

Møbelkæden har dog skåret en luns af underskuddet

Daells Bolighus har i nu 11 år ikke skabt overskud. Det står klart med offentliggørelsen af møbelkædens 2017-årsrapport.

33 mio. kr. før skat løb underskuddet op i sidste år. Det var en forbedring i forhold til 2016, hvor minusset var på 49 mio. kr. før skat. 

Samlet er underskuddet de seneste 11 år dermed oppe på 204 mio. kr. efter skat. Seneste i 2007 var der sorte tal på bundlinjen. 5,4 mio. kr. var overskuddet dengang.

Forventet belastning
Vurderingen af den økonomiske udvikling lyder kortfattet i årsrapportens ledelsesberetning:

- Ledelsen anser årets resultat for utilfredsstillende.

I moderselskabet, Harald Nyborgs, årsrapport fremgår det også, at Daells Bolighus - sammen med Danish Bottling Company og koncerns butikskæde i Sverige - som forventet belastede koncernresultatet

Nyt skud kapital
Egenkapitalen var ved udgangen af 2017 på 27 mio. kr. og forrige år 13 mio. kr.

Et kig i årsrapporten viser, at den ekstra egenkapital er ”overskud ved emission”, som tilførte 39 mio. kr.

I løbet af 2017 har Daells Bolighus åbnet nye butikker i Frederikshavn og Vordingborg. Kæden tæller dermed otte butikker. Ud over de to førnævnte ligger de i Vejle, Slagelse, Holbæk, Hillerød, Glostrup og Odense. 

A/S Daells Bolighus
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 232,8 228,1
Resultat af primær drift -32,7 -48,9
Resultat før skat -33,0 -49,3
Årets resultat -25,7 -38,4
Balancesum 81,0 81,0
Egenkapital 27,7 13,4
Gns. heltidsansatte 126 113
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079