23948sdkhjf

Nu er der valg om hjørnet i Coop

Så er det nu, hvis du vil have direkte indflydelse på Coops strategi.

I Coops landsråd kan engagerede medlemmer få indflydelse på centrale indsatsområder i Coop. 

Det kan for eksempel handle om bæredygtigt, ansvarligt forbrug og produktion, miljø- og fødevaresikkerhed, fremtidens madkultur, lokalt engagement og i hvilken retning, Coop skal gå.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse. 

- Medlemsdemokratiet og andelstanken er hele fundamentet i Coop. Det er med til at sikre, at vi hele tiden udvikler os i tråd med medlemmernes behov og sætter barren højt for vores arbejde - ikke bare når det kommer til kvalitet og service, men også, så vi vedbliver at være en foregangsorganisation. Det er vigtigt, at vi kan skabe den bedst mulige hverdag for vores medlemmer og give noget tilbage til samfundet, siger Lasse Bolander, der er formand for Coop.

- Derfor håber jeg, at rigtig mange engagerede medlemmer har lyst til at være med i Coops landsråd og stille op til det kommende valg. Vi har brug for en så bred repræsentation som muligt, og nu er chancen der for at være med, siger formanden, der selv for nylig blev genvalgt af Coops landsråd efter en intens valgkamp.

Alle danskere, der er medlem af Coop, kan søge om at blive opstillet til Coops landsråd, der træffer beslutninger om de overordnede linjer i Coops udvikling, og er Coops øverste myndighed.

Interesserede medlemmer skal henvende sig til bestyrelsen i deres lokale butik allerede nu.

Det er den enkelte butiks- eller brugsforeningsbestyrelse, der afgør, hvem der opstilles til valget. Man kan læse mere på coop.dk/stilmigop

Hvor og hvornår foregår valget:

  • Fra den 13. august er det muligt at blive opstillet som kandidat til Coops landsråd via ens tilhørsbutik. 50 af landsrådets 124 pladser er på valg til efteråret. Opstillingsperioden slutter den 6. september.
  • Landsrådsvalget forløber som et særskilt valg i hvert af Coops ti distrikter i Danmark. Alle bestyrelser i foreningen kan opstille tre kandidater fra deres eget distrikt til afstemningen om at blive medlem af landsrådet. Efterfølgende vil kandidaterne blive opstillet på en online valgside, hvor de har mulighed for at præsentere sig selv. Se mere på coopforum.dk/landsraadsvalg.
  • Selve afstemningen foregår fra den 28. september til 5. oktober 2018. Her er det også bestyrelserne i hvert distrikt, der kollektivt bruger deres stemmeret. Valgresultatet bliver offentliggjort den 5. oktober 2018.
  • Kandidaterne bliver valgt for en toårig periode. Bliver man valgt ved landsrådsvalget 2018, løber posten derfor frem til efteråret 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144