Et stigende antal danskere handler på nettet, men der er grund til at tage de kritiske briller på, når man går efter især elektronik og legetøj.

Det er budskabet fra Sikkerhedsstyrelsen i en ny kampagne, der lanceres mandag.

- Formålet er at fortælle, at når man køber produkter på nettet, skal man være fuldstændig lige så kritisk, som når man står med det mellem hænderne ude i en fysisk butik, siger Mette Cramon, kommunikationschef hos Sikkerhedsstyrelsen.

- Ligner det noget, der kan gå i stykker, kan ledningen falde af, eller kan du få et helt lampesæt for 7 kr. Så kan det godt være, man skal tænke på, om det kan være farligt, siger hun.

Sikkerhedsstyrelsen har flere eksempler på, at mobilopladere, lamper og legetøj, der er købt via nettet, kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Eksempelvis hvis produktet er konstrueret på en måde, så det kan give stød eller bryde i brand. Eller hvis barnet har direkte adgang til et batteri i et stykke legetøj.

De kritiske briller er særligt påkrævet, når man handler varer uden for Europa.

- Der er rigtig mange købsportaler - eksempelvis Wish og Alibaba - som kan sælge en masse gode produkter. Men der kan også være produkter, der ikke er i orden.

- Der handler du via sådan en portal måske direkte med en person i for eksempel Kina. Og der står ikke en sikkerhedsstyrelse eller en hollandsk sikkerhedsmyndighed. Det er vigtigt, at forbrugerne er opmærksomme på det, så de aktiverer deres sunde fornuft, siger Mette Cramon.

Styrelsen vil med kampagnen have folk til at henvende sig, hvis de har købt varer, som efterfølgende har vist sig at kunne udgøre en sikkerhedsrisiko.

- Det er vigtigt, at vi får den viden ind, så vi kan gøre noget ved det og advare andre forbrugere, der har købt det, siger Mette Cramon.

Styrelsen bruger i kampagnen falske reklamer, som forbrugerne vil kunne opleve, når de bevæger sig rundt på nettet.

Hvorfor benytte sig af falske reklamer i en tid med falske nyheder og massiv vildledning på nettet?

- Falske reklamer er også sat lidt i gåseøjne. Men det er holdt i et reklameunivers.

- Det nytter ikke noget at lave en folder og lægge den på biblioteket. Vi skal ramme forbrugerne, der hvor de er, siger Mette Cramon.

De falske reklamer leder forbrugerne ind på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, hvor de så vil kunne se de gode råd.

/ritzau/