23948sdkhjf

Bolia indtager Frankrig

Fortsætter ekspansionen i hjertet af Paris

Franskmændene kan snart gå på opdagelse i Bolias univers. Møbelvirksomheden slår fredag dørene op til en flagship store i hjertet af Paris, den første af sin slags i Frankrig. 

Den nye designbutik ligger på den mondæne Boulevard St. Germain, som går tværs igennem byens berømte Latinerkvarter. 

- Vores kommende butik i Paris er et smukt eksempel på den rejse, vi er på som designvirksomhed. Vores mål er at give vores kunder en oplevelse i absolut verdensklasse og give verden vores bud på, hvad dansk design og kreativitet står for, siger administrerende direktør for Bolia.com, Lars Lyse Hansen.  

Bolias kollektion præsenteres fordelt på butikkens 3 etager. Kunderne i Paris bliver desuden de første, som får et glimt af den nye designkollektion, der først lander i de øvrige lande til august. 

Den kommende butik i Paris markerer endnu et travlt år i virksomhedens internationale vækst. Til efteråret åbner flere eksklusive designbutikker i bl.a. Paris, Bruxelles og Nice.  

Bolia har 53 butikker i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og Frankrig. Derudover webshops i 27 europæiske lande, samt mere end 400 forhandlere i 44 lande verden over.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079