Nemlig vil gøre indkøbsoplevelsen mere personlig med ny app
Nemlig.com lancerer i dag en spritny mobil app til iPhone og iPad, "der gør de ugentlige indkøb enklere, nemmere og langt mere personlige end hidtil," skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Alt omkring indkøbsoplevelsen på app’en er skræddersyet til at gøre indkøbsturen i det virtuelle supermarked både hurtigt, nemt, sjovt og inspirerende. F.eks. er kundens mest købte varer samt de af kundens mest købte varer, der er på tilbud nu en central del af forsiden på den nye app, hvormed kunden hurtigt kan genkøbe sine basisvarer.
Dernæst har nemlig.com sat stort fokus på det mest centrale spørgsmål enhver husholdning stiller sig selv hver dag - nemlig, hvad skal vi spise i aften?
På app’ens forside kan kunden med et enkelt klik på ”Mine måltider” finde inspiration til aftensmaden fra en række udvalgte opskrifter eller lækre færdigretter og i takt med, at kunden bruger app’en bliver indholdet mere og mere personaliseret, hvilket i sidste ende gør indkøbsoplevelsen meget mere relevant, inspirerende og sjov.
Søgefunktionen er ligeledes gjort endnu mere personaliseret, således at kundens mest købte varer nu vises i kombination med de varer, som kunder med lignende profil plejer at købe. Det nye indkøbsunivers på
nemlig.com er understøttet af den nyeste teknologi på markedet hvilket bl.a. betyder, at nemlig.com nu har skruet endnu mere op for brugen af kunstig intelligens og machine learning til at skabe den helt unikke
indkøbsoplevelse.
- Vi er i tæt dialog med vores mange loyale kunder, og igennem årene har de givet os en masse gode input til, hvordan de ønsker at købe deres dagligvarer hos os, og det er disse mange værdifulde ideer, vi nu har forsøgt at omfavne i den nye app. Vores kunder er heavy users af den mobile platform, faktisk bruger over halvdelen af vores kunder mobilen eller en tablet til at handle på, og vi glæder os derfor helt vildt til at lancere Danmarks mest personlige supermarked til dem, som de endda kan have med i lommen, hvor end de er, siger Stefan Plenge, der er administrerende direktør for Nemlig.com.
Prisvindende digital rejse venter kunderne
Danmarks største online-supermarked har gjort sig særligt bemærket for sin innovative tilgang til at udvikle dagligvarehandlen og omfavne de nye teknologier.
Dette resulterede i, at Nemlig.com for 2 uger siden vandt den meget prestigefyldte pris, Guldprisen, som er hovedprisen ved Foreningen for Dansk Internethandels (FDIH) årlige prisuddeling, der fandt sted den 24. maj og dermed kårede nemlig.com til Danmarks bedste e-handelsvirksomhed 2018.
Dernæst vandt nemlig.com ved samme lejlighed også prisen for bedste B2C-virksomhed med en årlig omsætning over 50 mio. kr.
Nemlig.coms årlige omsætning er i dag over 1 mia. kr. og vokser fortsat solidt med 25 pct.
Den nye nemlig.com app kan hentes i Apple App Store på iPhone og iPad. En Android version af app’en lanceres på et senere tidspunkt.