23948sdkhjf

Pengene strømmer ind hos Gasoline Grill

Verdenskendt burgerbar overvejer nye udvidelser
Da den københavnske burgerbar Gasoline Grill i januar sidste år fik kåret sin burger som en af verdens allerbedste, var det ikke kun godt for direktør og medejer Klaus Wittrups stolthed. Det har også været med til at gøre Gasoline Grill til en økonomisk succes, som sidste år fordoblede overskuddet fra 0,7 til 1,4 millioner kroner efter skat.

Fordoblingen blev en realitet, på trods af at virksomheden i løbet af året foretog større investeringer i nye restauranter, skriver Finans.

Restaurant nummer to blev åbnet sidste år, og inden længe er Klaus Wittrup og hans partnere oppe på fire, alle sammen i København. Senest er der åbnet en Gasoline Grill på Christianshavn, og i løbet af en måneds tid kommer der en restaurant på Vesterport Station, nævner mediet.

Gasoline Grill opnåede massiv medieomtale som følge af, at det amerikanske medie Bloomberg i januar 2017 konstaterede, at burgerbaren - som dengang ikke var en kæde - har en af verdens 27 bedste burgere.

Ifølge Klaus Wittrup er det slet ikke utænkeligt, at der kommer endnu flere udgaver af Gasoline Grill:

- Vi vil gerne uden for København, men det kommer ikke til at være til provinsen. Det vil være en udvidelse til udlandet. Det kunne være sindssygt sjovt, selv om det ikke er noget konkret, vi arbejder på lige nu, siger han til Finans.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188