23948sdkhjf

"Slikskandale" kostede Toms en formue

Stor tilbagetrækning satte grimme spor i regnskabet
Slikproducenten Toms Gruppen måtte i slutningen af sidste år tilbagekalde store mængder marcipanprodukter - og det har kostet virksomheden en formue.

Overskuddet er styrtdykket med 41 millioner kroner - fra 102 millioner kroner i 2016 til 61 millioner kroner i 2017, skriver Ekstra Bladet, der kalder sagen for "den mest skandaløse tilbagetræknings-sag Danmark i årevis".

I sine bemærkninger til 2017-regnskabet skriver Toms-ledelsen, at "resultatet var negativt påvirket af primært af en lavere indtjening på det danske marked, tilbagekaldelsen af marcipan-produkter i 4. kvartal og kursen på den svenske krone gennem 4. kvartal"

Sagen om tilbagekaldelse handler om, at nogle lameller i en såkaldt marcipanformer gik i stykker, og at små stykker af orange plastik derfor endte i pakker med Anthon Berg marcipanbrød.

Ifølge Ekstra Bladet holdt Toms det i 117 dage hemmeligt for forbrugere, at der var spidse plastikstykker i marcipanbrødene - angiveligt for at forsøge at undgå de tilbagekaldelser, som ville skade omdømmet og koste millioner af kroner, fordi tonsvis af slik skulle fjernes fra et utal af butikker i ind- og udland.

- Toms undlod at tage action, selv om Toms vurderede, at der var kvælningsfare, hvis små børn spiste slikket. Hvilket Toms så formodede, børn ikke gjorde, skriver avisen, som forgæves har forsøgt at få Toms til at deltage i et interview om regnskabet.

Sagen endte med, at Toms fik store bøder for overtrædelse af fødevareloven.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094