23948sdkhjf

Kritik af nye butikker i Aarhus’ latinerkvarter

- Det bliver mere af det samme – tøjmærker fra København, der får en filial her, eller en Matas, siger ejer af nabobutik.
Et nyt byggeri i Borggade i centrum af Aarhus får kritik med på vejen af nabobutikkerne, der er utilfredse med indretningen af lokaler til fire nye butikker og en café.

Det skriver JP Aarhus.

De fire nye butikker er på mellem 145 kvm og 226 kvm, og det i et område, hvor de fleste butikker er under 100 kvm, siger en af naboerne.

- Det minder om moderne centerbyggeri, strømlinet med store glasfacader. Det ligner noget, som man ser alle steder. Og butikkerne er store, jeg tror ikke, at der kommer en lille ny iværksætterbutik med noget, vi ikke har set før. Det bliver mere af det samme – tøjmærker fra København, der får en filial her, eller en Matas, siger Iben Leth, der er indehaver af modebutikken Caroll & Carmen.

Hun er ligesom andre butiksejere i nabolaget bekymret ved udsigten til større butikker og højere huslejer i området, som hun er bange for kommer til at miste sit unikke særpræg.

Det er Colliers International, der står for udlejningen af butikkerne i byggeriet, der har fået navnet Latinergården.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078