23948sdkhjf

KFC kommer til Vejle

Ny restaurant på 460 m2 med siddepladser og drive-in skal give konkurrence på den vejlensiske fastfood-marked

KFC rykker ind i Exxit 59, der tidligere gik under navnet DTC - Danmarks Transportcenter. Det skriver Colliers International på sin hjemmeside.

Den nye restaurant bliver på 460 m2 med både siddepladser og drive-in, og den kommer til at give konkurrence til andre fastfood-restauranter i området:

- Det er en attraktiv beliggenhed ved en meget benyttet afkørsel, og et Danmarks største pendlerområde, hvor der i forvejen findes blandt andet Lagkagehuset, The Diner og McDonalds, ligesom en lokal anerkendt italiensk spiserestaurant netop har offentliggjort planer om at åbne i området, siger René Neesgaard, partner og direktør i Colliers Vejle, på Colliers Internationals hjemmeside.

Kentucky Fried Chicken er en amerikansk restaurantkæde, grundlagt i Kentucky i 1952. I dag er der over 20.500 restauranter i kæden, spredt over 125 lande. I Danmark findes kæden i Tilst, Ishøj, Herning, Rødovre, på Rådhuspladsen i København og i Field's. Desuden er der en restaurant på vej i Odense, foruden den i Vejle.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094