23948sdkhjf

Netto styrker samarbejde med ejendomsudvikler og åbner nye butikker

Den nordiske ejendomsudvikler, investor og ejendomsoperatør, NREP, som blandt andet ejer og driver en række butikscentre i Storkøbenhavn og Aarhus, udvider nu samarbejdet med Netto med yderligere to nye dagligvarebutikker.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

I butiksarkaden på Jernbanepladsen på Lyngby Station åbner Netto ny butik pr. 1. juni.

Netto har indtil nu haft butik i modsatte ende af samme ejendom, men da muligheden for at etablere en ny og større butik ved siden af Vestergaard Møbler opstod, blev parterne hurtigt enige om, at det var den rigtige løsning fremadrettet.

- På Lyngby Station, som er en af Danmarks travleste stationer, var det oplagt at åbne en ny, større butik, da muligheden bød sig. Og med den kommende letbane og de øvrige infrastrukturelle tiltag, som kommer til at ske i Lyngby over de kommende år, er det vigtigt for os at være godt repræsenteret i området og på de bedste placeringer, siger udviklingsdirektør i Dansk Supermarked, Carsten Hadsbjerg.

I VERI-centret i Aarhus er NREP og Netto også gået sammen om skabe nye rammer for Netto.

Her udvides den eksisterende Netto-butik til 1.300 kvadratmeter, hvilket er cirka dobbelt så stor som den eksisterende. Den nye butik forventes at åbne i sommeren 2018.

- De to nye butikker styrker vores i forvejen gode samarbejde med Dansk Supermarked, som er et stærkt brand og en god lejer, som bidrager positivt til både trafik og butiksmixet i vores butikscentre, fortæller asset manager hos NREP, Michael Andersen

Åbningen af de to nye butikker sker kort efter en lignende åbning på Vallensbæk Stationstorv, også ejet af NREP, hvor NREP i forbindelse med opførelsen af nye ejerlejligheder byggede ca. 1.200 kvadratmeter retail i bunden af ejendommen, som gav plads til en ny Netto-butik.

Parterne ser frem til endnu flere butiksåbninger sammen fremadrettet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14