23948sdkhjf

Købmandsforening: Kommunerne bestemmer landsbyernes fremtid

Den kommunale planlægning af f.eks. detailhandel har afgørende betydning for landsbyers overlevelse.
- Storby-borgmestrene har efter kommunalreformen stort set brugt alle kræfter på at konkurrere med hinanden om storby-profilering og mod hovedstaden på bekostning af udviklingen i kommunernes små samfund.

Det siger John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd og medlem af erhvervsministerens Udvalg for levedygtige landsbyer, som mandag præsenterede en række anbefalinger for ministeren.

- For mig er det vigtigste forslaget om, at kommunerne i fremtiden skal foretage en vurdering af de enkelte landsbyers tilstand, udfordringer og muligheder som element i en strategisk planlægning for kommunens landområder og landsbyer, siger John Wagner.

Han håber, at et folketingsflertal følger anbefalingen.

- Det vil forhåbentlig åbne øjnene hos flere byrådsmedlemmer for, at de ikke bare har et ansvar for kommunens største by, men måske i endnu højere grad for de mindre samfunds udvikling, siger John Wagner.

Han pointerer, at storbyerne nok skal klare sig: "Nogle bedre end andre. Men mange landsbyer og sågar mellemstore provinsbyer risikerer at uddø, hvis deres problemer med affolkning, skolelukninger, butiksdød osv. ikke tages mere alvorligt".

Erhvervsministerens udvalg har det seneste år under udarbejdelsen af rapporten besøgt en række landsbyer over hele landet og dér talt med borgmestre, borgergrupper m.m.

- Vi besøgte bl.a. Ebberup på Sydfyn, hvor Spar-købmanden er omdrejningspunkt for rigtigt mange af byens aktiviteter og servicer et stort opland. Men ægteparret, som driver butikken, er nu truet af et byrådsflertal, som vil tillade byggeri af en stor discountbutik uden for Assens netop på vejen til Ebberup, siger DSKs direktør og tilføjer:

- Hvis byrådet vil det bedste for både Assens bymidte og for Ebberup og omegn, så siger man selvfølgelig nej til den eksterne placering af en Netto. Byrådet synes tilsyneladende mere optaget af, hvorvidt en sådan discountbutik på den trafikplacering kan få et par kunder, der ellers handler i Bilka i Odense, til at blive hjemme i Assens.

John Wagner konkluderer, at detailhandelsplanlægningen har en helt afgørende betydning for de små samfunds udvikling. Derfor bør kommunerne forpligtes til en strategisk planlægning for landsbyerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091