23948sdkhjf

Nye initiativer på Møbelmessen Skandinavien

Messen satser blandt andet på at lokke flere besøgende til fra det tyske marked

Sidste års flytning af Møbelmessen Skandinavien gav et tiltrængt skub til den danske messe, der efter en årrække i Vejle fik nyt tilholdssted i Fredericia.

Mange flere besøgende og udstillere fra både Danmark, Norge, Sverige og - som noget nyt - Tyskland dukkede op. Det er derfor med gode forventninger, at Møbelmessen Skandinavien igen indbyder udbydere af boligmøbler til at deltage, når messen løber af stablen 7. til 9. november 2018 i Messe C hallerne i Fredericia.

- Når vi nu er flyttet til Fredericia med mange flere muligheder og meget mere plads, så er det også tid til at søsætte nogle nye initiativer, siger messearrangør Esben Veng-Christensen i en pressemeddelelse.

Han vil endnu ikke afsløre, hvad disse nye initiativer går ud på, men forventer at kunne komme med gode nyheder i løbet af de næste måneder. 

En nyhed vil han dog godt ud med - messens satsning på at lokke flere besøgende til fra det tyske marked.

- Vi lancerer i år vores hjemmeside på tysk og kommer til at præsentere os i hele det nordtyske område gennem annoncering i møbelblade og på netsider og - ligesom vi gør i Skandinavien - sende mails og post direkte til alle møbelbutikker i området, siger Esben Veng-Christensen.

Ifølge ham er målet at etablere messen som en regional messe i det nordeuropæiske/skandinaviske område med fokus på skandinaviske møbler. Et meget ambitiøst mål, men med udviklingen på messeområdet i det sydlige Skandinavien, mener Esben Veng-Christensen, der er plads til det.

Allerede nu er der godt gang i tilmeldingerne, som ligger lidt over niveauet fra de senere år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063