23948sdkhjf

Sportskæde investerer 10 millioner i ny grænsebutik

Fredag åbner kæmpe sportsbutik i Kruså, der skal trække tyskerne over grænsen.
Den nye kæmpebutik Ny Form XXL, der åbner i dag i Kruså, er med sin 2000 kvadratmeter en af de helt store spillere på markedet.

Det er Ny Form-kæden, der har investeret 10 millioner kroner i butikken, som bliver kædens største.

Det fortæller jv.dk .

Håbet er, at den spektakulære butik kan lave en ”omvendt Fleggaard” og lokke tyskerne over grænsen for at handle.

- Jeg har altid gerne villet have en stor butik. Når folk skal handle i dag, er det ikke nok med tøj. De skal også have oplevelser. Det her er den første butik, vi kombinerer med et legeland, fortæller Kurt Enevold Nielsen, der ejer Ny Form-kæden, om butikken.

Ny Form XXL får et butiksområde på knap 1300 kvadratmeter, og så er der oprettet et legeområde til de yngste på 500 kvadratmeter.

Derudover har de større børn fået et klatretårn, der står i en 150 kvadratmeter tilbygning til butikken.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078