23948sdkhjf

Kendt shoppingcenter bliver Danmarks største

Rødovre Centrum udvider og er nu Danmarks største indkøbscenter.
Rødovre Centrum er med i alt 160 butikker nu Danmarks største indkøbscenter.

Den nyeste udbygning, Krystallen, er endeligt færdigbygget, og med de 10 butiksåbninger fredag i denne uge har centret dermed nået et rekordhøjt antal åbne butikker.

Det fortæller centret i en pressemeddelelse.

Den stadig stigende kundetilstrømning til Danmarks første og eneste familieejede indkøbscenter betød, at man tilbage i 2016 besluttede at udvide Rødovre Centrum med 550 nye p-pladser, svarende til en udvidelse på 20% til nu i alt 3.250 p-pladser.

Hovedparten af de nye p-pladser blev gravet ned i 2 kældre og ovenpå dette kunne etableres 30 nye butikker, som der både fra kunderne og nye lejere har været stor efterspørgsel efter.

- Størrelse betyder noget i vores branche, siger direktør Jesper Andreasen fra A/S Rødovre Centrum.

- Vi skal have det bedste udvalg både i bredden og i dybden, og vi går efter at få skabt den bedste konkurrencemæssige situation for vore godt 9 mio. årlige kunder, fortsætter han.

Størrelse kan imidlertid godt gå hånd i hånd med hygge hvilket Rødovre Centrum lægger stor vægt på.

Det blev bekræftet, da Rødovre Centrum i en landsdækkende centerkonkurrence for nylig vandt titlen ”Danmarks hyggeligste shoppingcenter”.

Mange nye kunder må også forventes at finde vej til Rødovre Centrum i årene, der kommer. Dette ikke mindst i kraft af mange nye borgere i Rødovre og omkringliggende kommuner, hvor der i disse år bygges mange nye boliger.

Der er således ikke rigtig noget, der i øjeblikket kan ødelægge optimismen i Rødovre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067