23948sdkhjf

Ansatte får ret til at tale med Arbejdstilsynet uden chefen

Ny lov gør det til fortid, at arbejdsgiver er med ved samtaler med ansatte, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.
Et lovforslag stillet af regeringen skal ændre praksis.

Lovforslaget førstebehandles i dag og lægger op til, at det ikke længere skal være arbejdsgivers ret at sidde med ved enesamtaler med medarbejderne, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

-Det er et stort skridt i den rigtige retning, som vi har kæmpet for længe. Selvfølgelig skal vores kollegaer have mulighed for at udtale sig frit til Arbejdstilsynet uden at være bekymrede for konsekvenserne. Det vil især gøre det lettere For Arbejdstilsynet at afdække sager om det psykiske arbejdsmiljø, siger LO-næstformand Morten Skov Christiansen.

Hvis forslaget bliver stemt igennem har Arbejdstilsynet også mulighed for at sende arbejdsgiver ud af rummet ved gruppe-samtaler med medarbejderne, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt. Tidligere har arbejdsgiver også dér, kunnet kræve at sidde med.

Hjælp dine kolleger

Del artiklen på LinkedIn, Facebook, Twitter - klik på logoerne herunder.
-Vi er meget positive over for lovforslaget, men hvis vi for alvor skal give Arbejdstilsynet muskler til at gribe ind overfor dårligt psykisk arbejdsmiljø kræver det flere ressourcer. Det er mere tidskrævende at afdække det psykiske arbejdsmiljø, fordi det ikke er synligt på samme måde som det fysiske. Derfor skal vi have vendt de sidste ti års massive nedskæring af Arbejdstilsynet, siger LO-næstformand Morten Skov Christiansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111