23948sdkhjf

Samsø dropper at udrydde plastikposer efter opsigtsvækkende rapport

Samsø har et problem med plastikposer, som flyder i naturen, og øen vil se efter andre løsninger end bomuldsnet.
En ny og meget overraskende miljørapport har givet svære overvejelser på Samsø.

Det skriver DR Østjylland .

Øen har besluttet at forsøg at fjerne plastikposer, men torsdag kom en rapport, hvor Miljøstyrelsen oplyser, at de er langt mere miljøvenlige end muleposer af stof.

Stofposer belaster naturen, fordi bomuldsproduktion forurener meget, og et økologisk bomuldsnet skal derfor genbruges 20.000 gange for at være bedre for miljøet end plasticposer.

Formand for teknik- og miljøudvalget på Samsø Michael Kristensen mener, at efter rapporten, så er ideen om at udrydde plastikposer ikke så aktuel.

- Det ligger nok ikke lige for, siger han til DR Østjylland.

Michael Kristensen overvejer situationen, fordi øen stadig har et reelt problem med plastikposerne.

- Der ligger rigtig mange plastikposer rundt omkring ved strande og grøfter. Det er vigtigt at få en dialog om, siger han.

Samsø Kommune har fået 50.000 kroner fra energiselskabet NRGI til den grønne omstilling.

- Det kan være, at vi skal skifte til andet end bomuld. Det kan være plantefibre eller genbrugsmaterialer, som ikke har det miljømæssige aftryk som bomuld har, siger Michael Kristensen til DR Østjylland.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141