23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Coop vil forhindre kinesere i at hamstre babymad i danske butikker

Coop har nu sat en stopper for, at kinesiske turister kan komme og tømme kædens danske butikker for økologisk modermælkserstatning fra Arla.

Det fortæller Berlingske.

I efteråret kom det frem, hvordan grupper af kinesiske turister var begyndt at ankomme i busser for at tømme danske supermarkeder for modermælkserstatning især af mærket Baby&Me fra Arla.

Baggrunden er blandt andet den skandale, der ramte Kina i 2008, hvor store mængder modermælkserstatning blev forgiftet med melanin. Her blev 300.000 børn syge og seks døde.

Derfor er forbrugerne i Kina blevet vilde med importeret og især økologisk modermælkserstatning.

Og det har ført til, at turister i Danmark hamstrer den eftertragtede vare, som kan sælges til mange gange prisen i Kina.

Men nu indfører Coop altså begrænsninger på, hvor mange produkter man kan købe af gangen.

- Coop har givet os besked om, at vi maksimalt må sælge to kasser med i alt 12 dåser »Baby&Me« pr. person ad gangen, fortæller Mads Christoffersen, der er butikschef i Irma i Industriens hus på Vesterbrogade i København.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web04