23948sdkhjf

Tobaksproducenterne: Stop for tobakssalg løser ikke problem

Stormagasinet Magasin stopper fredag med at sælge tobaksvarer i sin supermarkedskæde, Mad&Vin.
Tobaksproducenterne er uforstående over for, at stormagasinet Magasin fredag stopper med at sælge tobaksvarer.

De skulle i stedet tage fat om nældens rod og spørge om id ved tobakssalg og derved løse det egentlig problem, - mindreåriges køb af cigaretter.

Det mener brancheorganisationens direktør, Maria Krüger Torp.

- Det er en opgave for detailhandlen at sørge for, at cigaretter ikke bliver solgt til børn og mindreårige, derfor minder det her om en symptombehandling, hvor man undgår det egentlige problem, siger hun.

Hun peger på, at tobaksvarer er produkter, som kun må sælges til voksne forbrugere. Derfor undrer hun sig lidt over Magasins valg.

- Det er lovligt produkt på lige fod med Kohbergs rugbrød og Stryhns leverpostej. Det er det udgangspunkt, der er, og derfor mener jeg også, at man som udgangspunkt skal agere derefter, siger Maria Krüger Torp.

Magasin har seks stormagasiner, og stormagasinets supermarked, Mad&Vin, er den første supermarked i Nordeuropa, som erstatter tobaksvarer med sundere alternativer.

Kun to af disse - på Kongens Nytorv i København og i Lyngby - sælger tobaksvarer, men Magasin håber, at det kan sprede sig til andre butikker.

Spørgsmål: Hvem skal sælge cigaretter, hvis det spreder sig til resten af detailbranchen?

- Det har jeg ikke noget bud på, siger Marie Krüger Torp.

/ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094