23948sdkhjf

Butikscenter forskønner facaden og byder nye butikker velkommen

I Randers er man i fuld gang med en facaderenoveringen af Slotscentret, hvor der også er nye butikker på vej

Der er ændringer på vej både ude og inde hos Slotscentret i Randers.

Ifølge Randers Amtsavis er man i øjeblikket i fuld gang med en facaderenovering. Samtidig udvides butikkerne ud til gaden - et projekt, der ventes færdigt 1. maj.

Allerede inden da kommer der dog nyt liv indendøre. Flere forretninger er nemlig blevet lejet ud, og 6. april åbner eksempelvis en kombineret legetøjs- og rejsebutik.

I den ene del af butikken skal rejsebureauet Travel Tours således sælge rejser, mens Joan Dilenberg vil drive en legetøjsbutik på de resterende 190 kvadratmeter. Butikken, der skal hedde Onkels Legehus, rummer udover en traditionel legetøjsbutik også et legerum, hvor varerne kan afprøves af.

Renoveringen er en del af en større plan for Slotscentret. En plan, der ifølge Tor Dam Sinding, direktør for Sinding & Co., der ejer centret, er blevet modtaget positivt.

- Vi oplever interesse omkring projektet og Slotscentret, og vi tror på, at facaderenoveringen vil bidrage til at skabe væsentligt mere liv i centret, siger Tor Dam Sinding til Randers Amtsavis.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11