Svensk restaurantkæde bringer mobiltapas til Danmark
Den svenske tapaskæde Pinchos åbner sit første spisested i Danmark i denne uge, og det bliver i København.
Det skriver Dagbladet Børsen.
Der findes 45 Pinchos-restauranter i Sverige, og der findes en i Oslo.
Foruden København er der planer om yderligere 3 spisesteder i Danmark. Til en begyndelse.
Pinchos betegner sig selv som "verdens første app-restaurant, hvor gæsterne selv bestiller og henter maden.
Restauranten åbner i Indre By på hjørnet af Fiolstræde og Rosengården nær Nørreport Station.
Konceptet startede i Göteborg i 2012 og er i mellemtiden blevet et franchisekoncept.