Nets øger overskuddet efter at være pillet af børsen
Nets, der er blevet købt af kapitalfonden Evergood, forbedrede årets resultat med knap 60 procent i 2017.
Og de nye ejere kan med tilfredshed notere sig, at selskabet er blevet endnu bedre til at tjene penge i løbet af det seneste år.
Nets har tirsdag offentliggjort regnskab for 2017, som viser et justeret resultat efter skat på 1591 millioner kroner, svarende til en forbedring på knap 60 procent i forhold til året forinden.
Omsætningen er vokset med knap fem procent og udgjorde 7,7 milliarder kroner.
Nets blev børsnoteret i september 2016 til kurs 150. Købstilbuddet fra Evergood 5 lød på 165 kroner per aktie.
Det sagde 94,1 procent af aktionærerne ja tak til, og dermed kan resten af aktierne tvangsindløses.
Aktien blev afnoteret fra fondsbørsen 12. februar i år.
/ritzau/