23948sdkhjf

Nyt samarbejde skal forhindre tricktyve

Antallet af tricktyve stiger eksplosivt. I Rønde skal byens unge mennesker holde øje.
I byen Rønde på Djursland er man gået til kamp imod de tricktyve, der blandt andet slår til ved supermarkedet Meny.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Købmanden i byens Meny, René Poulsen, indledte kampen for omkring en måned siden, da han – frustreret over endnu et tricktyveri uden for butikken – skrev en opfordring på Facebook:

- Lad os blive endnu bedre, end vi allerede er, til at passe på hinanden. Hold øjne og ører åbne. Det gælder for såvel i min egen butik, men er også en generel opfordring, lød teksten i opslaget.

Nu er butikken gået sammen med byens bank og Ældresagen om at føre opfordringen ud i livet, blandt andet ved at inddrage byens unge mennesker.

Idéen er, at alle byens borgere skal udgøre en form for ”nabohjælp”, der kan holde øje med hinanden især på udsatte steder og på den måde forhindre tricktyverierne.

- Vores budskab er, at vi i Rønde ikke vil finde os i tricktyveri, siger Charlotte Pindstrup, administrationsmedarbejder i Rønde Sparekasse.

Samarbejdet bliver skudt i gang på et møde d. 20. marts.

Tricktyverier udgør et stadigt større problem landet over.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079