23948sdkhjf

Habitleverandør til fodboldlandsholdet er gået konkurs

Fire tidligere Pandora-chefer stod som medejere af det ambitiøse herretøjsmærke.
Det ambitiøse danske herretøjsbrand Schormand, der blev stiftet i 2013 og havde fire tidligere chefer fra Pandora som medejere, er gået konkurs, fortæller Finans .

Målet var at konkurrere med mærker som Hugo Boss og Tiger of Sweden, men i sidste uge erklærede Sø- og Handelsretten virksomheden konkurs på baggrund af en konkursbegæring indleveret efter dialog med Schormands finansielle kreditorer.

Det fortæller kurator Nicolai Dyhr fra Horten Advokatpartnerselskab.

- Det er et tøjmærke, som har haft store ambitioner og planer. Desværre lykkedes det ikke virksomheden at nå de budgetterede omsætningstal eller at få nye investorer ind i 2017. Da virksomheden så ikke kunne få udvidet sine kreditfaciliteter hos långiverne, løb virksomheden tør for likviditet, siger han til Finans.

Nicolai Dyhr arbejder nu på at finde købere til blandt andet varelageret.

Schormand havde følgende fire tidligere chefer fra Pandora med om bord: Mikkel Vendelin Olesen, tidligere adm. direktør i Pandora, Peter Andersen, tidligere direktør for Pandoras vesteuropæiske forretning, Thomas Ryge Mikkelsen, tidligere udviklings- og marketingsdirektør i Pandora og Henrik Holmark, tidligere finansdirektør i Pandora.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1