23948sdkhjf

TDC-aktien på himmelflugt efter købstilbud

Investorerne lugter guld, efter at det er kommet frem, at pensionskasser har fået afvist købstilbud på TDC.
TDC-aktien er det klart mest ombejlede værdipapir på fondsbørsen i København torsdag morgen, hvor kursen er gået i vejret i de første minutters handel.

Det sker, efter at det er kommet frem, at en kreds af finansielle investorer - herunder danske pensionskasser - har fremlagt et købstilbud på TDC.

Aktien lå på et tidspunkt til en stigning på 19,6 procent. Senere er den dog faldet ned i et leje på omkring 15 procent og kurs 43.

Det er et konsortium beståede af ATP, PKA og PFA, der sammen med den australske investeringsbank Macquarie har tilbudt TDC at overtage selskabet.

TDC's bestyrelse har imidlertid afvist tilbuddet med den begrundelse, at man ikke mener, at det er godt nok.

Ifølge Børsen har konsortiet tilbudt at betale op mod 47 kroner pr. aktie. Det er 26 procent mere, end aktien var værd ved børslukning onsdag.

Konsortiet har torsdag morgen udsendt en pressemeddelelse. Her uddyber man sine investeringsplaner for TDC, hvis det skulle lykkes at overtage selskabet.

Det er blandt andet hensigten at investere milliarder i ny infrastruktur, så TDC fremover kan levere langt højere internetforbindelser end nu.

Samtidig antydes det, at frieriet ikke er slut endnu.

- Konsortiet anerkender den udvikling, selskabet har været igennem de seneste år og byder muligheden for at indgå i dialog med bestyrelsen i TDC A/S velkommen, står det i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Læs mere om: TDC
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079