Salmonella i marineret kyllingebryst
Egenkontrol hos Slagter Norlyk viste bakterier
Der er tale om dels marineret kyllingebryst og dels marineret kyllingebryst med flødekartofler - solgt i dels slagtervirksomhedens egen butik og dels i ABC Lavpris-butikker.
Begge produkter er fremstillet i dagene 23.-29. januar og har en sidste anvendelsesdato, der svinger fra 30. januar til 5. februar. Holdbarhedsdatoen er altså i alle tilfælde udløbet, men Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at hvis forbrugerne har produktet liggende hjemme i fryseren, rådes de til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.