23948sdkhjf

Færre kunder og øget konkurrence rammer Matas

Et godt julesalg og en e-handelsvækst på 40 procent kan ikke kompensere for færre kunder i Matas.
Øget konkurrence og færre kunder rammer Matas, hvis salg ellers har været som ventet i de første tre kvartaler af regnskabsåret 2017/18.

Det udtaler Matas' administrerende direktør, Gregers Wedell-Wedellsborg, i forbindelse med materialistkædens regnskab for tredje kvartal, som er fremlagt tirsdag morgen.

- Julehandlen gik pænt, og matas.dk voksede 40 procent alene i det seneste kvartal.

- Men denne udvikling kan ikke kompensere tendensen med en lavere kundestrøm og øget konkurrence i hverdagene, siger direktøren.

Overskuddet svandt i regnskabsårets første ni måneder ind til 248,6 millioner kroner fra 286,1 millioner perioden før.

Det har fået Matas til at se sortere på det indeværende regnskabsår.

Forventningen til salget i butikkerne, som var drevet af Matas i begge perioder, præciseres til en tilbagegang på 1-2 procent mod en tidligere forventning om et fald på 0-2 procent.

Driftsindtjeningen ventes nu at lande på 445-460 millioner kroner.

Inden offentliggørelsen af regnskabet var forventningen et resultat på 440-470 millioner kroner.

I regnskabsårets tre første kvartaler var Matas’ salg 2,7 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på 0,8 procent fra samme periode sidste regnskabsår

Direktør Gregers Wedell-Wedellsborg forklarer, at Matas står i en forandret markedssituation, hvor kæden er ved at forny sig skridt for skridt.

Dette indebærer en bredspektret digital vækstplan.

- Et hovedmål er at gøre det hurtigere og nemmere at handle på matas.dk.

- Vi investerer samtidig i et omfattende uddannelsesprogram, så vi kan tage Matas’ særkende, det gode råd, til næste niveau, forklarer direktøren i regnskabet.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095