Købmand hænger på gæld efter konkurs
- Der er ingen borgere i Ramsing, der ved, hvor de penge er blevet af. Det kan vi ikke få at vide, siger en dybt forundret købmand.
Da Spar Salling så gik konkurs 14. maj 2012, var pengene derfor forsvundet.
- Vi har aldrig fået at vide, at pengene var sat i garantibeviser. Vi regnede med, at pengene stod der som en sikkerhed (for købmanden; red.), siger Hans Lavridsen, der er gift med købmand Helle Rasmussen.
Købmandsparret finder først ud af, at pengene er væk i 2016, da butikken i Ramsing må dreje nøglen om – og nu hænger de altså på en uventet gæld.
- Hvem satte pengene i garantibeviser i det skrantende pengeinstitut Spar Salling? Hvem tog beslutningen? Og hvorfor gjorde man det? - Hvem har gjort det? Vi kan ikke få det oplyst. Der er ingen borgere i Ramsing, der ved, hvor de penge er blevet af. Det kan vi ikke få at vide, siger en dybt forundret Hans Lavridsen, der desuden fortæller, at parret aldrig ville have købt sig ind i butikken, hvis de havde vidst, at sikkerhedsbeløbet var væk.
Sagen er nu i retten.