23948sdkhjf

Luksusbutikker har kronede dage i Danmark

De dyreste butikker i København oplever hård medvind. Det er effekten fra forbrugsvanerne og rige kinesere og amerikanere.
Rige turister, der drager til København for at shoppe amok, er gået lidt mere til plastikkortet i 2017. Danskerne holder sig heller ikke tilbage.

Det tegner med andre ord til et godt år for luksusmærker i Danmark, skriver Finans .

- For de velhavende danskere har formuerne aldrig været større, så de har penge til luksus. Vi er ovre den periode, hvor de bruger pengene til at nedbringe gæld. Derfor tror jeg godt, vi kan se en fortsat stigning i salget af luksusvarer, siger Jan Størup Nielsen, seniorøkonom i Nordea.

Stig Andersen, der er adm. direktør i Klarlund, der sælger luksusure fra butikker i København, har set fremgang i regnskaberne i et stykke tid nu. Urene i Klarlund koster typisk 30.000 kr. og opefter.

- Før var urene noget, man gav til sin kone eller til sig selv, når man var midt 40’erne.Nu er kunderne markant yngre, måske i 20’erne eller 30’erne. De har måske ikke færdiggjort uddannelsen, men bruger deres børneopsparing på et ur. Eller de sparer op gennem studietiden og giver sig selv uret i eksamensgave, siger han til Finans.

Dertil kommer turisterne, som står for omkring halvdelen af omsætningen i Klarlund og endnu mere i de dyre luksustøjbutikker på Strøget.

En del af mærkerne ejer Group 88, og her havde man i 2016/17 en fremgang i bruttoresultatet på 36 pct. I regnskabet lægger ledelsen ikke skjul på, at det er turisterne, selskabet har meget at takke for.

Generelt ser det ud til, at det fortsat er kineserne, der lægger flest penge i de danske luksusbutikker, bekræfter Global Blue, som refunderer momsen til de ikke-europæiske kunder i lufthavnen.

Samlet er antallet af transaktioner faldet en smule, men omvendt er gennemsnitskøbet steget med 8,6 pct., så samlet er salget - målt ud fra tilbagebetalingen af den danske moms - steget med 5 pct., konstaterer Finans.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13