EU overvejer at indføre en europæisk skat på plastik
Målet er især at ramme plastik til emballage
EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, vil begrænse affald ved at indføre en europæisk skat på emballage.
Det er meldingen fra EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, onsdag i Bruxelles, hvor kommissionen har diskuteret sit kommende udspil til EU's næste langtidsbudget.
En EU-skat på plastik skal ifølge planen være med til at skaffe nye indtægter til budgettet, der får et kæmpe hul, når briterne forlader EU.
- Udgangspunktet er, at vi producerer og bruger for meget plastik, siger Oettinger efter mødet i EU-Kommissionen.
- Vi skal nedbringe det samlede omfang af plastik i miljøet, siger han.
Kommissionen har endnu ikke afgjort, hvordan den vil skrue sit forslag om en EU-skat på plastik sammen for at opnå den ønskede effekt.
- Vi må se på, hvordan vi kan gøre det bedst, siger Oettinger.
Han nævner muligheden for enten at foreslå en skat på selve produktionen af plastik eller en skat, der skal betales af forbrugerne.
Ifølge Oettinger skal forslaget især ramme brugen af plastik til emballage.
EU-Kommissionen vil dog overveje eventuelle undtagelser. For eksempel på mælkekartoner, hvor der bruges plastik af hensyn til sundhed og hygiejne.
Samtidig vil EU-Kommissionen foreslå, at det europæiske budget også får nye indtægter fra handel med CO2-kvoter.
I dag betaler EU-landene omkring 1 procent af deres bruttonationalindkomst til EU-budgettet.
Det tal skal sættes op til "1,1x procent" for at få det hele til at hænge sammen, mener EU-Kommissionen.
Hvad x'et står for i udspillet, er endnu ikke afgjort.
- X'et er stadig et åbent tal. Det kunne være 1,12, 1,14 eller 1,16. Det vil være et tal mellem 1,1 og 1,2, siger Oettinger.
Han peger dermed på en stigning på et sted mellem 10 og 20 procent i de indbetalinger, som Danmark og de øvrige medlemslande betaler til EU-budgettet.
Desuden kommer der penge i kassen fra told, moms og EU-bøder.
EU-Kommissionen mener, at halvdelen af det hul i budgettet, som briterne efterlader, skal dækkes af besparelser. Den anden halvdel skal dækkes med friske indtægter.
20 procent af udgifterne til nye opgaver, som EU påtager sig, skal dækkes ved besparelser. 80 procent med friske penge, mener EU-Kommissionen.
Danmark er ikke indstillet på at betale mere til EU-budgettet efter den britiske exit. Holdningen er, at EU må skære ned for at få det til at hænge sammen.
I 2016 betalte Danmark 17,8 milliarder kroner til EU-budgettet. Der kom 10,6 milliarder retur i form af støtteordninger.
EU-Kommissionen kommer i maj med sit udspil til EU's næste langtidsbudget, der rækker fra 2021 til 2027.
/ritzau/
