23948sdkhjf

Elitesmiley blev skiftet ud med sur

Lokal Aldibutik havde elitesmiley i flere år men har nu fået en bøde og en sur smiley.
Aldi på Nordre Ringvej i Kerteminde kunne i flere år bryste sig med en elitesmiley, men efter rod i fødevaremærkningen må butikken nu bide i det sure æble og hænge en sur smiley op, fortæller Fyens Stiftstidende.

Det var frugt og grønt, den var gal med, og blandt andet havde butikken ikke anført oprindelsesland på avocado og grapefrugt, hvilket udløste en utilfreds smiley ved Fødevarestyrelsens besøg i oktober.

En måned senere kunne Fødevarestyrelsen ved et nyt besøg konstatere, at butikken ikke havde hængt den nye smiley op men stadig havde elitesmileyen hængende.

Det udløste på stedet en sur smiley og en bøde på 2000 kroner.

-Der er ærgerligt, at vi har fået en sur-smiley, for vi lever af at have gode smiley og flotte butikker. Det er en menneskelig fejl, og vi har taget den med personalet, så må vi gøre det bedre næste gang, siger Muhammed Mosleh, der er direktør for Aldi i Syd- og Sønderjylland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109