Kendisfaktor over ny babymad
Rema1000 har slået pjalterne sammen med kokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg og bliver nu eneforhandler af den økologiske babymad af mærket Lovemade.
Læs også: Lovemades babymad lander ny, stor aftale
De to herrer har sammen udviklet babymaden, der produceres i Skåne i samarbejde med Orkla Foods, og nu kommer varerne på hylderne i Rema1000.
Det oplyser dagligvarekæden i en pressemeddelelse.
- Bevidste forbrugere har skabt et voksende marked for økologi og kvalitet – ikke mindst på baby- og børneområdet – og vi mener, at gode økologiske produkter skal være tilgængeligt for alle, og vi er meget glade for nu at kunne præsentere Lovemade i vores butikker, udtaler Lasse Lindner, kategorichef i REMA 1000.
Babymaden vil være i butikkerne fra januar.