23948sdkhjf

Ikea sælger sit gamle hovedlager i Aarhus

Colliers International har formidlet salget af den 5.090 m2 store logistik- og lagerejendom til stor international virksomhed. Aarhus er det område i Danmark, hvor man finder den absolut laveste tomgang for industriejendomme.
I forbindelse med udvidelsen af Ikea Aarhus blev virksomhedens daværende lagerlokaler i overskud og Ikea satte ejendommen til leje.

Sagen er nu i stedet endt med et salg, da Colliers fandt en interesseret køber.

Det fortæller Colliers i en pressemeddelelse.

- Der er tale om en ejendom beliggende i et af de absolut bedste erhvervsområder i Aarhus, hvor man finder rigtig mange lager- og industrivirksomheder, der nyder godt af den nemme adgang til både E45 og Djursland-motorvejen, fortæller Hans M. Hansen erhvervsejendomsmægler Colliers i Aarhus.

- Vi har formidlet mange handler i det område, det har længe været populært, men på grund af den historisk lave tomgang på logistik- og industrilokaler i Aarhus, så har vi det sidste års tid oplevet ekstremt stor efterspørgsel, siger Hans M. Hansen.

Ifølge Ejendomsforeningen Danmarks opgørelser er den arealmæssige tomgang i Aarhus 4,5 pct. hvilket er et fald på 2,1 procentpoint i forhold til 2016.

Til sammenligning er tomgangen i Region Midtjylland 4,7 pct., Region Hovedstaden 11,4 pct.

Størst er tomgangen i Region Syddanmark, hvor 18,5 pct. af arealerne står tomme.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109