23948sdkhjf

Uenighed om Samsøs udfasning af plastposer

Samsø vil være fri for plastposer om to måneder. Naturfredningsforening er skeptisk.

Plastikposer udgør en af de største affaldssyndere på Samsø, og derfor vil Samsø Kommune nu udskifte alle plastikposer med bæreposer af bomuld. Det skriver dr.dk.

- Al affald, der er på øen, bliver på øen. Vi har en færge, hvor alting skal sejles ud af, så i princippet, når vi skaber affald, så bliver det på øen, forklarer Gunnar Mikkelsen fra Samsø Kommune til nyhedssitet.

Men overgangen fra plast til bomuld vækker ikke ligefrem jubel hos Dansk Naturfredningsforening.

- Lige for tiden er man faktisk i tvivl om, hvad der er den bedste løsning. Derfor har Miljøstyrelsen også sat en analyse i gang, hvor de undersøger, hvad der er det bedste alternativ til plastikposer.

Vi synes ikke, at det er den bedste løsning for miljøet. Der er nemlig også udfordringer med bomuldsposer, for de er også produceret, Siger Sine Beuse Fauerby, miljøpolitisk rådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening.

 Efter planen bliver Samsøs plastikposer udfaset i februar 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078