23948sdkhjf

Ulovligt dørsalg stadig problem i fiskeribranchen

Nordjysk fiskehandler igen beskyldt - men afviser.
En nordjysk fiskehandler bliver igen beskyldt for ulovligt dørsalg.

Din Fiskemand har tidligere været i søgelyset, og nu skriver Vejle Amts Folkeblad, at en af firmaets sælgere er gået fra dør til dør i Egtved for at tilbyde fisk.

Men det er en misforståelse, siger indehaver Dennis Bak til DR Nordjylland.

- Sælgeren var ude for at dele reklame-flyers ud. Din fiskemand sælger kun til faste kunder, forklarer han.

Både i 2010 og 2012 blev Din Fiskemand afsløret i ulovligt dørsalg. Men firmaet har ikke benyttet metoden siden 2012, forsikrer Dennis Bak.

Det har siden 1978 været ulovligt for sælgere at banke på danskernes døre. Men dørsalg er stadig et stort problem inden for fiskebranchen, siger fiskehandler Klaus Anker Jensen fra Hjørring. der er næstformand for Danmarks Fiskehandlere.

- Og vi troede, vi var ved at komme det til livs. Det er lidt skuffende, at der stadigvæk er biler, der kører rundt og ødelægger branchen for os, lyder hans kommentar til DR Nordjylland

Forbrugerombudsmanden opfordrer til, at man smækker døren i, hvis en dørsælger banker på.

Samtidig får det konsekvens, hvis et medlem af Danmarks Fiskehandlere bryder loven.

- De bliver smidt ud af vores forening. Vi vil simpelthen ikke have dem som medlemmer, for at sige det pænt, siger siger Klaus Anker Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08