10 vilde facts om Black Friday
Vidste du, at Black Friday også bliver kaldt Brown Friday? Og at 10 mennesker er døde i jagten på gode tilbud? Her følger flere vilde facts om shoppingdagen.
Den amerikanske tradition Black Friday er efterhånden ved at være bestanddel i også de danske butikkers kalender. Alting er dog større i USA, og det samme er Black Friday.
Her følger 10 vilde facts, som Katoni.dk har samlet om traditionen:
- Black Friday har forårsaget 10 dødsfald og 105 sårede – dog alle i USA. På hjemmesiden blackfridaydeathcount.com kan du følge om antallet stiger i år.
- 12 % af amerikanske shoppere er påvirket af alkohol, når de shopper på Black Friday.
- Sidste år eksplodere onlinesalget i Danmark på Black Friday, og pakkedistributøren GLS mærkede en 60 % stigning i pakkeposten. Det betød, at kunderne ekstraordinært blev bedt om at hente deres pakker hurtigst muligt.
- Black Friday er også Brown Friday. Den tunge mad fra Thanksgiving dagen før betyder 55 % flere opkald til amerikanske VVS-firmaer.
- I 2016 crashede flere webbutikker. Det kostede blandt andet Macys.com flere timers omsætning, da hjemmesiden gik ned.
- Oprindeligt lå Thanksgiving den sidste torsdag i november, men blev flyttet til den fjerde torsdag, så detailbranchen kunne sikre sig mere tid til juleshopping.
- Udbredelsen af at tage en pjækkedag for at handle på Black Friday er så udbredt, at amerikanerne kalder det ’Friday-after-Thanksgiving-itis’.
- I Danmark kom forbruget op over 2 milliarder kroner på dankortet på Black Friday.
- Navnet Black Friday stammer fra et børskrak i 1800-tallet og er senere blevet brugt til at beskrive trafikken, som shoppingkaosset medførte. I dag henviser det til de røde tal i regnskabet, der bliver overskud – eller ’sorte tal’.
- 23. december er faktisk en større shoppingdag end Black Friday.