23948sdkhjf

Coop i strid modvind efter udmelding om personaleløse butikker

Danskerne vil ikke handle i ubemandede supermarkeder.
I forgårs offentliggjorde Coop planerne om flere ubemandede butikker, hvor kunderne selv skal scanne og betale for varerne.

Men den melding faldt ikke ligefrem i god jord blandt danskerne på sociale medier, fortæller Metroxpress København.

Der er meget langt imellem de positive kommentarer, og mange skriver ligefrem, at de planlægge at droppe Coop, hvis de personaleløse butikker breder sig, skriver avisen.

Coop argumenterer for, at det ligefrem kan være en fordel for kunderne, der slipper for lange køer, men detailhandelsekspert Bruno Christensen mener, at det nyt tiltag kan vise sig at blive et "kæmpe selvmål" for dagligvarekæden.

- Jeg kunne sagtens forstille mig, at Coops konkurrenter vil udnytte det her og gå i den helt anden retning. Se blot Rema 1000, som har succes. Det har de, fordi der er en købmand i alle butikkerne, som er i direkte kontakt med kunderne. Det er det, danskerne vil have, siger han.

Den første butik, der skal prøve at klare sig uden personale, er Dagli'Brugsen i Sengeløse ved Taastrup.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188