23948sdkhjf

Danskerne gemmer på guld: Populær genbrugsvare samler støv i danske hjem

Ifølge DBA's genbrugsindeks er det særligt én dyr vare, som ligger og samler støv hos de fleste danskere.
Det er efterårsferie, og noget tyder på, at det kan være en god idé at bruge tiden på en grundig oprydning af hjemmet.

DBAs nye Genbrugsindeks viser nemlig, at 75 pct. af danskerne har ting liggende i skabe, kælderen eller på loftet, som de ikke længere bruger.

Regner man det om til værdi, svarer det til, at danskerne i gennemsnit kunne tjene 5.632 kr., hvis de solgte disse ting.

Det skriver DBA i en pressemeddelelse.

Samtidig viser Genbrugsindekset, at mobiltelefoner er dén ejendel, som flest danskere (43 pct.) har liggende, og som ikke bliver brugt. Derudover topper tøj (39 pct.), boligtilbehør som for eksempel vaser, tæpper og bestik (30 pct.), bøger (29 pct.), elektronik som for eksempel tv og højttalere (26 pct.), legetøj (17 pct.) og spilkonsoller (14 pct.) også listen over de ting, som samler støv i de fleste danske hjem.

- Vores Genbrugsindeks viser, at der gemmer sig guld i skufferne og på loftet i mange danske hjem. Og flere af tingene, der bare ligger og samler støv, som for eksempel mobiltelefoner, spilkonsoller og anden elektronik har en forholdsvis høj videresalgsværdi, så det kan virkelig betale sig at gennemgå sine skuffer og skabe en ekstra gang her i efterårsferien, siger Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef hos DBA.

3,2 mio. mobiltelefoner samler støv i de danske hjem
Kigger man nærmere på den gruppe af danskere, der har mobiltelefoner liggende derhjemme, svarer det til, at hver danske husstand har 1 mobiltelefon liggende i skuffen. Det svarer til, at cirka 3,2 millioner mobiltelefoner bare ligger og samler støv i de danske hjem.

- Hvis man for eksempel opgraderer sin smartphone til den seneste model eller udskifter sit brugte lydanlæg, så er der nok flere, der tror, at det ikke er noget, andre gerne vil købe. Men faktisk er elektronik som iPhones og Sonos-højtaler blandt de ting, som danskere søger mest efter på DBA. Mange vil hellere købe de ting brugt frem for at betale dyre domme for en ny, siger Sofie Folden Lund.

Alene sidste måned blev der søgt knap 370.000 gange efter iPhones, og dermed var mobiler den mest søgte vare på DBA i den forgangne måned.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093