MobilePay får kinesisk konkurrent i Danmark
Illum bliver første kunde for den kinesiske udgave af betalingstjenesten MobilePay, der hedder Alipay.
Den kinesiske gigant Alipay kommer til Danmark. Selskabet har inviteret den danske presse til et lancerings-event, skriver erhvervsmediet Finans.dk.
I første omgang vil kunder møde betalingstjenesten i stormagasinet Illum. Det oplyser Illum til Finans.dk.
Det bliver ikke den første konkurrent fra udlandet, som de danske aktører kommer til at møde. Apple har tidligere på året meldt ud, at de præsenterer Apple Pay til det danske betalingsmarked.
Alipay fungerer via QR-koder. Pengene overføres, når en ekspedient skanner en QR-kode på brugerens mobiltelefon.
I forvejen bruger en halv milliard kinesere Alipay.
/ritzau/