23948sdkhjf

Engagementet i lokalsamfundet halter i de store byer

Lysten til at stemme og deltage i foreningslivet er lavere i byer som København og Århus.
Borgerne i de store byer er mere tilbøjelige til at blive hjemme i sofaen, når der er valg og takke nej til en plads i de lokale foreninger, end resten af landet.

Det skriver DR P4 København på baggrund af en ny borgerundersøgelse fra Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Tendensen hænger ifølge forskningsleder Ulf Hjelmar sammen med, at de store byer for mange mennesker en gennemgangsstationer, hvor man kun bor for en kortere periode.

- København og andre større byer lider under, at folk ikke knytter sig så meget til lokalområdet, som man ser andre steder. Så man engagerer sig simpelthen mindre lokalt i politik og foreningsarbejde, siger han til DR P4 København.

Den begrænsede tilknytning indebærer, at man interesserer sig mindre for de lokalpolitiske forhold.

- I mindre samfund ved man, hvem borgmesteren er, og hvem der har ansvaret for hjemmehjælpen. Det ser man ikke i samme grad i de større byer. Interessen er der for landspolitik og det internationale, men ikke lokalpolitikken, siger Ulf Hjelmar til DR P4 København.

Også i hovedstadens idrætsklubber oplever man, at det er sværere at få folk med i et fællesskab.

- Københavnerne er på ingen måde inaktive, men de dyrker mere idræt i idrætscentre eller løber selv, siger Henrik Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut til DR P4 København.

Én af forklaringerne kan ifølge Ulf Hjelmar være, at mange - blandt andre studerende - kun bor i København for en kort periode.

- Mange opfatter det jo også som en gennemgangsstation, hvor man ikke bruger hele sit liv og engagement, siger han til DR P4 København.

Det er ikke kun geografisk, der er forskel på, hvor meget folk engagerer sig i foreningerne og det politiske liv. Også set over en 20-årig periode er den lokale tilknytning blevet svækket, lyder en af rapportens konklusioner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079