Mette Munk tog et markant milliondyk
Brødfabrikanten havde regnet med fremgang
Mette Munk blev i sommeren 2014 solgt til den schweiziske kæmpekoncern Aryzta. I den forbindelse har selskabet de seneste 18 måneder været igennem en større omstillingsproces efter integrationen i Aryzta-koncernen, nævner ledelsen i årsrapporten.
- Herudover har en række eksterne faktorer påvirket resultatet i negativ retning, herunder priskonkurrence på hjemme- og
nærmarkederne, store råvareprisstigninger samt negativ valutakursudvikling. Selskabet har derfor været udfordret, og har ikke
hentet den forventede vækst på hjemme- eller eksportmarkederne, skriver ledelsen og tilføjer, at "årets resultat er under vore forventninger, og anses som værende mindre tilfredsstillende".