23948sdkhjf

Politisk strid om hemmelig redningsplan for Postnord

Partier frygter, at landdistrikterne vil betale prisen, hvis politikerne vælger at følge anbefalinger fra hemmelig rapport om Posten.
Regeringen er løbet ind i nye problemer i forsøget på at redde den kriseramte danske del af Postnord, skriver Finans .

Mens Danmark og Sverige ligger i hårde forhandlinger om økonomien, ulmer et politisk slagsmål i forligskredsen om en ny redningsplan, der skal tage et opgør med befordringspligten.

En rapport fra konsulentvirksomheden Qvartz bestilt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som Finans har set, foreslår, at Postnord fremover kun skal have pligt til at levere mindre breve under 50 gram ud til ens priser i hele landet.

Pakker og større breve skal i fri konkurrence, hvilket ifølge Per Nikolaj Bukh, professor på Aalborg Universitet, vil være en markant hjælp til Postnords økonomi, men med stor sandsynlighed også føre til, at pakker bliver dyrere i udkantsdanmark end i hovedstaden.

Udsigten til højere priser i landområderne får Dansk Folkeparti til at sætte hælene i.

- Som udgangspunkt er det ikke noget, vi kan støtte. Det lyder som om, at vi skal have delt landet op i forskellige dele, hvor man betaler forskellige priser for den samme ydelse. I vores lille land bør der ikke være forskel på, hvor du sender noget hen, siger Henrik Brodersen, transportordfører fra DF til Finans.

Både i SF og hos Socialdemokratiet vil man også have et postvæsen, der ikke favoriserer storbyerne frem for udkanten.

Regeringens lovkatalog for det kommende folketingsår afslører, at man i november planlægger at ændre postloven.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) oplyser, at man vil »fremtidssikre en tilfredsstillende opfyldelse af statens befordringspligt på postområdet«, men ministernen vil ikke uddybe, hvad det går ud på.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.813