Bestseller lancerer nyt brand
Postyr er navnet på Bestsellers nye mærke, der beskrives som et premium brand til kvinder.
Virksomheden beskriver tøjet som trendy og med mod til at skille sig ud - som "rå styles i god kvalitet," siger brand manager hos Bestseller, Gitte Skaarup, i en pressemeddelelse.
Butikker, der gerne vil forhandle mærket, skal være forberedte på, at de ikke skal forvente klassiske salgsmøder med adgang til at se tøjet.
Det foregår nemlig online i stedet.
- Vi tror, at hvis du som indkøber har viden om brandværdi, produkt, pris og levering, burde der ikke være nogen problemer i at købe produkter uden at se og røre ved det først. Ved at køre vores B2B-salg digitalt og have et minimum af kollektionsprøver vil vi spare en masse tid og penge, som betyder mere værdi for kunderne, siger Gitte Skaarup i pressemeddelelsen.