23948sdkhjf

Føtex vil skabe hybrid mellem discount og supermarked

Investeringer på langt over en halv mia. kr. skal nu føre Dansk Supermarked til top i dansk dagligvarehandel.
Dansk Supermarked åbner nye varehuse og vil årligt bruge et trecifret mio.-beløb på modernisering af de eksisterende butikker i den 57 år gamle højprofilerede supermarkedskæde.

Det skriver Dansk Handelsblad.

Dertil kommer den kvarte mia., som koncernen investerer i nedsættelser af mindst 2000 priser.

Dansk Supermarked, der er i dag ligger på andenpladsen efter markedsleder Coop, vil med investeringerne lancere det, koncernen kalder en nyskabelse i dansk dagligvarehandel:

Et hybrid-supermarked, der både tiltrækker hverdagskunderne og de kunder, der går efter kvalitetsvarer til weekenden.

– Vi redefinerer supermarkedet, så vi basalt set smelter discount ind i formatet. Det er ikke set før i Danmark, men i flere internationale supermarkeder. Vi vil fortsat have den høje kvalitet og den gode service, men derudover har vi discountpriserne, siger Thor Jørgensen, kædedirektør i Føtex.

Han erkender, at nogle varehuse i en periode mistede kunder. Kunderne er på vej tilbage, men der skal flere til. Derudover skal kunderne købe alt i Føtex.

Udmeldingen fra Dansk Supermarked får ikke Coops topchef Peter Høgsted til at ryste i bukserne.

Læs mere hos Dansk Handelsblad .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141